![]() Af Emilie Storm P At bruge din krop, og din indre krop, er en af de enkleste og for mange, letteste måder at komme i kontakt med Væren - den universelle kraft. Der er mange forskellige indgange til den universelle kraft, at bruge kroppen er bare en af dem. Lige nu oplever jeg nogle for mig meget eksistentielle og store udfordringer, omkring et personligt tema som altid har fyldt i mit liv og mine kærlighedsforhold. Det betød helt konkret, at jeg i nat vågnede op til flere gange og at jeg i morges vågnede ca. 1 1/2 time før jeg skulle op, og ikke kunne falde i søvn igen, fordi sindet/tankerne kørte rundt med mig. Derfor vil jeg dele med dig min taknemmelighed for at Schanne har udviklet De Sanselige Baderitualer, at Eckhart Tolle har skrevet bogen Nuets kraft, at Deepak Chopra tilbyder meditationer og at Abraham Hicks har lært mig, hvordan jeg bevidst fokuserer sindet/min tanker på neutrale objekter. Det hele startede i går, hvor jeg mistede min bevidsthed, nej jeg blev ikke bevidstløs, men i et øjeblik gav jeg slip på min bevidsthed og røg på automatpiloten = min underbevidsthed.
Jeg startede en diskussion, som jeg faktisk ikke ønskede at starte, men mit sind havde taget i mig og jeg handlede, som jeg har gjort mange gange før, udfra min underbevidsthed og mit sind, som lige synes at det skulle prikke i et meget spændingsfyldt tema, for at skabe noget drama. Selvfølgelig førte diskussionen ikke noget godt med sig tværtimod - og dog den fik endnu engang min bevidsthed helt frem i føresædet. Jeg er færdig med at skabe drama i mit liv, eller for den sags skyld indgå i andres dramaer. Jeg vidste, at hvis jeg skulle have fat i mig selv igen, måtte jeg hurtigst muligt, da jeg blev alene, sætte mig ned og meditere. Fordi gennem meditationen, og min indre krop, kan jeg igen skabe kontakt til mig selv, og slippe autopiloten/at være styret af min underbevidsthed. Men jeg var så ked af det og fustreret, at jeg slet ikke kunne slippe mit sind og meditere, tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Derfor var jeg klar over, at jeg måtte have hjælp og bruge en audio med en meditation på, så jeg havde noget konkret at fokusere på. Jeg fandt en af Deepak Chopra og brugte den. Mens jeg sad der, blev der åbnet op for sluserne. Sluserne til min indre krop og tårerne væltede ned af kinderne på mig, jeg mærkede hvor sorgen og tristheden sad i min krop og forsøgte ved små justeringer/små bevægelser i min krop at give endnu mere slip. For jeg kunne mærke, at jeg havde i fat i noget her, som skulle forløses. Det blev til en tårevæddet times tid, hvor jeg bare lod det hele komme op til overfladen og ud. I nat vågnede jeg så flere gange pga. sindet der igen tog fat i mig og ville have fokus på alle de problemstillinger, som denne udfordring byder på. Jeg blev hurtig, hver gang jeg vågnede, bevidst om hvor mine tanker var på vej hen, og søgte med det samme at tænke på noget neutralt, noget som jeg ikke har nogen specielle tanker eller følelser bundet op på. Jeg kunne også være gået i gang med at fokusere på mine drømme og ønskesenarier, hvilket jeg normalt gør. Men i nat kunne jeg mærke, at det ville være for svært, det lå for langt væk fra, hvor jeg var lige nu. Så det bedste jeg kunne gøre var at fokusere på noget neutralt og på den måde får sindet væk fra de destruktive tanker. Jeg begyndte derfor at tænke på en citron, jeg har ingen specielle følelser eller tanker forbundet med en citron, og den kunne derfor være med til at fjerne fokus fra de negative tanker. Jeg tænkte på hvordan den så ud, farven, de små huller i overfladen, duften af den skønne citronolie som sidder i skallen osv. Jeg tænkte også på blå glas, mosaikker, fliser og mønstre på dem. Det gjorde jeg hver gang jeg vågende, og det gjorde, at jeg hver gang faldt forholdsvis hurtigt i søvn igen. Der var ingen grund til at ligge og bruge tid og energi på udfordringerne der midt om natten, hvor jeg alligevel ikke kunne gøre noget ved dem. Og min opfattelse er desuden, at jeg alligevel ikke kan og vil løse dem med sindet. Jeg vil handle bevidst, stå ved mig selv og være fuldt tilstede, når de skal løses. Denne måde at håndtere negative udfordringer og tanker på, er inspireret af Abraham Hicks, hvor Esther Hicks fortæller, at ved at fokusere på noget neutralt, fjerner du fokus fra det negative og bliver derfor ikke trukket ned i vibrationsniveau. Du bliver neutral og dit vibrationsniveau påvirkes ikke i nedadgående retning. Da jeg så vågnede ca. 1 1/2 time før jeg skulle op, var jeg godt klar over, at jeg nok ikke ville falde i søvn igen. I stedet for at ligge og blive irriteret over dette, og tænke på hvor træt jeg ville blive senere på dagen, valgte jeg at stå lidt før op og fokusere på mit bad inspireret af De Sanselige Baderitualer. Jeg brugte meditationsøvelsen til badet, hvor jeg lader vandet rense mig og bagefter olien til at værdsætte og være taknemmelig for min krop. At bruge mit bad på denne måde, fik mig igen væk fra sindets magt og i kontakt med min indre krop, fik mig til at være i nuet og slippe negative tanker. Ved at have startet min dag på denne måde, vil jeg gennem hele min dag have meget nemt ved at mærke min krop og derved få mig selv til at være i nuet og være bevidst. Fordi olien og den måde mit tøj berører min krop på efter at have brugt olien gør, at jeg kan mærke mig selv og min krop meget tydeligere. "For at blive bevidst om Væren, må du kræve din bevidsthed tilbage fra sindet. - ... - En meget effektiv måde at gøre det på er ganske enkelt at tage din opmærksomheds fokus bort fra tankerne og rette den ind i kroppen, hvor du straks kan føle Væren som det usynlige energifelt, der giver liv til det, du oplever som den fysiske krop". Fra bogen Nuets kraft s. 119 af Eckhart Tolle. Den mest fantastiske bog, som har lært mig så meget, bl.a. hvordan jeg altid skal stå ved mig selv og bevare energien hos mig selv. At være så bevidst omkring mig selv, sindet og min krop, er ikke noget jeg bare lige er blevet fra den ene dag til den anden. Det har krævet bevidst arbejde i mange år, men det har bestemt været det hele værd. Jeg værdsætter de værktøjer og metoder, jeg har til at hjælpe mig selv. De hverdagsrutiner jeg ved, jeg kan støtte mig til, når jeg i korte øjeblikke oplever at den fysiske verden kører rundt med mig. Jeg er meget bevidst om at være min Egen Personlige Energizer, og tage personligt lederskab i mit liv. Hvis du på nogen måde tænker, at du godt kunne bruge en hjælpende hånd til selv at komme i gang, blive mere bevidst og slippe dramaerne i dit liv, vil jeg varmt anbefale dig at starte med De Sanselige Baderitualer. De er så enkle og lige til at gå til. Det er bare en anden, meget bevidst, måde at tage bad på, bruge dine morgenstunder på og du skal ikke bruge en masse ekstra tid. Men de giver rigtig store forandringer i dit liv, når du bruger dem. Og øger i den grad din selvkærlighed. Hvis du gerne vil være med i et fællesskab med fokus på at bruge kroppen og igennem den øge dit bevidsthed, finde dine drømme og skabe større selvkærlighed og livsglæde i dit liv, vil jeg meget gerne byde dig velkommen på mit Joyful Living Bodywork mentorforløb. Et holistisk mentorforløb der tager udgangspunkt i kroppen. Nu skal jeg i gang med min dag, jeg føler mig oplagt og klar. Jeg ved, jeg har nogle udfordringer der skal tages hånd om og jeg vil gøre det med bevidsthed, ærligt og oprigtigt. Fordi jeg står ved mig selv og elsker mig selv. Og mit kærlighedsforhold til mig selv er det allervigtigste i mit liv. Det kan du forresten booste gevaldigt med Fotografiet som vidundermiddel. Tryk på linket og se en video om hvordan det ændrede min selvopfattelse gevaldigt. En utraditionel skønheds- og kærlighedskur som virker.
0 Comments
Leave a Reply. |
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og får gratis 7 audioer i serien Kend dig selvLad dig inspirere til mere energi og større livsglæde med mine tips, ideer, audioer og videoer direkte i din mailboks.
FACEBOOK
Følg med på Facebook tryk her JOYFUL LIVING
Emilie Storm P blogger om hvordan du skaber kærlighedsfuld ledelse og får mere energi, større selvkærlighed og livsglæde med feminin kraft/essens, nydelse, sanselighed, kost, sensualitet, krop, kreativitet, tanker og spiritualitet. Arkiver
August 2018
Kategorier
All
|