![]() Af Schanne Izabella Schou Jeg står i dag og kigger mig i spejlet. Ser grundigt på mig selv, hvem er jeg? Hvem var jeg? I 2013 flyttede jeg fra min kærlige mand igennem 22 år. Vi havde nået muren. Vi kunne ikke komme videre sammen. Og for at ære det samliv vi havde haft, og som vi begge synes havde været i særklasse, forlod vi den ægteskabelige stand. Det kostede ham. Det kostede mig. Ikke økonomisk, men menneskeligt. Ikke på samme måde, for vi er væsensforskellige. Jeg kigger i spejlet igen. Jeg er ca. 20 kg lettere end da jeg fik en cancerdiagnose. Jeg er ude af en massiv, og jeg mener massiv sukkerforstyrrelse. Jeg har givet slip på al overflødig habengut. Alt hvad jeg har, udover bøger, kan være i min bil som er en Mazda 2. Ikke en af de største biler der findes.
Jeg er lettere nu på alle måder. Men det at blive lettere, ikke tynget af tristhed over at leve i uoverensstemmelse med mig selv, har IKKE være let. Det har kostet mig. KORT TILBAGEBLIK Da jeg sad på en cafe i Roskilde og skrev mig igennem kilometervis af sorg over at give slip på min mand, som var begyndt at se en anden kvinde, var der intet let over situationen. Og så alligvel. Det eneste der var let var at skrive. Så det gjorde jeg. Jeg skrev og skrev. Kom da caféen åbnede. Gik da den lukkede. En af dagene skrev jeg fra en så dyb smerte at jeg tissede på brættet. Jeg var simpelthen ikke nærværende nok til at huske at åbne det. Mine comboybukser blev våde. Jeg var ligeglad. Tørrede lidt på dem. Tog en stabel servietter med ind bagefter, satte mig på dem og skrev videre. Da jeg gik var bukserne tørre igen. Og min smerte også i gang med at tørre ud. Ikke at det kunne mærkes endnu, for det kunne det ikke. Men jeg gjorde arbejdet. Jeg forholdte mig til den, mærkede den og udtrykte den. Og sådan har jeg gjort. Udtrykt hvad der skulle udtrykkes. Forholdt mig til det på måder som passede godt til mig. Samtidig har jeg fyldt på systemet. Jeg har booket privatundervisningstimer i Salsa og argentinsk tango, gået til healingsmassage og så meget mere. Min egen healingsproces har været i centrum, for ellers var jeg simpelthen kolapset. Det kræver sin kvinde. Det indrømmer jeg. Det kræver også nogle slip. Det kræver at jeg tilvælger mig selv. Kort sagt har det været det hele værd og meget mere. Og jeg smiler til mig selv i spejlet. Godt gået kvinde. Forsæt i samme retning. Så det gør jeg. Og processerne, værktøjerne er alle samlede i JOYFUL LIVINGS LIVSSTILSBLOMST. De er tilgængelige også for dig, hvis du skulle få lyst til at tage dem i brug. De er virksomme, de skaber forandringer. De lader dig ikke blive hvor du er, hvis du bruger dem. Sådan kan du lære dem bedre og kende: Samler du 10 kvinder i dit hjem kommer Emilie Storm P gerne ud og holder et inspirerende Joyful Living oplæg for jer. Joyful Living Bodywork - et holistisk mentorforløb med udgangspunkt i kroppenStart mandag 21. september kl. 13 - 15 i Vordingborg, hver anden uge frem til jul. Læs mere her Personlig Enerigizing gruppeforløb Start lørdag den 19. september kl. 10-14 i København, 5 lørdage frem til jul. Et kvinde kvinde bedst forløb baseret på Joyful Livings effektive og oplevelsesorienterede metoder. Læs mere her Må du skabe det liv du drømmer om Schanne Izabella Schou
0 Comments
Leave a Reply. |
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og får gratis 7 audioer i serien Kend dig selvLad dig inspirere til mere energi og større livsglæde med mine tips, ideer, audioer og videoer direkte i din mailboks.
FACEBOOK
Følg med på Facebook tryk her JOYFUL LIVING
Emilie Storm P blogger om hvordan du skaber kærlighedsfuld ledelse og får mere energi, større selvkærlighed og livsglæde med feminin kraft/essens, nydelse, sanselighed, kost, sensualitet, krop, kreativitet, tanker og spiritualitet. Arkiver
August 2018
Kategorier
All
|