![]() Hanne er 35 år og sygeplejeske og har 2 børn på hhv. 6 og 8 år. Hannes udfordringer UNDERTRYKT ENERGI Da vi mødte Hanne, lagde vi mærke til en ting. Hele hendes kropssprog talte om forsigtighed og tilbageholdenhed. Brystkassen var indfalden, skuldrene trukket godt frem som for at beskytte hjerteområdet. Udtrykket i øjnene var mat, langt mindre energifyldt end øjne efter vores mening bør være. Hendes bevægelser generelt var friske og raske, men hver gang vi talte om hende selv skete der noget. Hendes energiniveau faldt. Hun virkede opgivende når det kom til hendes egne personlige behov.
JA HUN VIDSTE HVAD HUN VILLE HA og det sagde hun nej til På sin vis vidste hun godt hvad hun ville ha'. Et mere interessant og passioneret parforhold. En mand der viste hende, at hun var lækker. Begærede hende mere end på den helt hverdagsagtige måde. Større glæde ved sin krop, som hun dømte helt forkert og ukvindelig på grund af bryster der ville kunne fylde en A-skål. Hun var også voldsomt træt af sit job, som hun havde haft i det meste af sit voksen liv. Med andre ord hun var kørt godt fast. Efter en undersøgende samtale blev det meget tydeligt for os. Hanne var en nej-siger. Det var hendes måde at skabe tryghed på. På den måde vidste hun hvad hun havde, men ikke noget om hvad hun kunne få. Hun kom heller ikke ud i noget nyt der kunne forandre hende. Hun brugte sit nej hyppigt og forudsigeligt, uden bevidst at vide hvad hun gjorde. GÅ ALTID MED ENERGIEN Efter at have lyttet opmærksomt i en tid, foreslog vi hende Fotografiet som Vidundermiddel, for igennem den teknik, at gøre hende bevidst om hendes selvopfattelse, og udvide hendes syn på sig selv, sin skønhed, drømme og længsler. MEN vi var for langt fremme. For hurtig. Fotografiet som vidundermiddel ville bestemt virke, men den proces kræver et JA , og Hanne var endnu ikke på JA-holdet. Så vi justerede hurtigt vores forslag, eftersom vi i Joyful Living altid starter med at gå ind af den letteste dør. Den åbning som hurtigst og mest effektivt, åbner sig, generer mere energi, så der roligt og sikkert bliver skabt mulighed for flere og flere attraktive livsstilsændringer. ENERGI ER 100% nødvendigt for at skabe forandringer Vi fortsatte samtalen. Ledte efter energi hos Hanne. Naturlig energi. D.v.s. områder med så meget energi, at der let og effektivt kan skabes forandringer og succesoplevelser. Så spørgsmålet var: hvordan fik vi Hanne gjort motiveret til at svare JA i stedet for NEJ. Vi gav hende en opgave: du skal hele den næste uge sige JA til alt der ikke er livsfarligt. Hvad vil det betyde for dig? Er der noget du på forhånd ved vil dukke op, noget du plejer at sige nej til? JA FLASKEHALSEN DREJER Hanne havde et tilbagevendende problem om aftenen, når hendes yngste pige gerne ville lege flaskehalsen drejer. Vi blev overrasket og interesseret. Hvordan kunne det lade sig gøre? UNDERTRYKT KREATIVITET Jo hun hadede den leg. flaskehalsen drejer. Hun gik ganske enkelt i sort, når hun skulle finde på noget der skulle gøres. Hun havde prøvet det så mange gange. At stå der og ikke kunne finde på. "Jeg har sagt det hele så mange gange. Jeg kan ikke finde på noget nyt. Hop på et ben, slå en kolbøtte, kild far under tæerne." Og du godeste HUN MENTE DET. Hun blev så TRÆT og OPGIVENDE at se på. Hvorfor? Hun så ikke nye muligheder. Hun var meget regelret og ordentlig. Brugte det hun kendte. Gik ikke ud over rammen. Hendes fantasi var taget på ferie. Så hun stod der helt alene og kiggede på sit håbefulde barn. Det var mere end hun klare så nu sagde hun nej. Nej til at stå i den situation og føle sig utilstrækkelig. Ville hun gerne kunne lege flaskehalsen drejer på fulde omdrejninger? Få oplevelsen af fællesskab, samhørighed, kontakt og grineri? JA Så der kom ja"et. Det vigtige ja. Det helt nødvendige samtykke. Det der vil ændre hendes oplevelse af hvem hun er, og hvad der er muligt for sådan en som hende. Godt så. SØG EFTER DET MODSATTE AF hvad der er almindeligt i jeres hjem Vi spurgte, om hun havde prøvet at sige til sin pige "gå ud og tag fodbad i toilettet, tag fodbad i håndvasken, hop op på spisebordet og syng en sang" Søg i det hele taget om det modsatte af, hvad der er hverdagsagt og acceptabelt i jeres hjem. Derudover så køb en lille notesbog og skriv ned i løbet af ugen når du får en god ide. På den måde forbereder du dig, ændrer dit udgangspunkt. Samtidig udvider du din horisont og er KLAR når legen skal leges. Du undgår på den måde bevidst at stå i en situation du ikke bryder dig om. FORBERED DIG det vil forandre dig Du kan også købe nogle ting og sager til legen. Eksempelvis fjer til at kilde under fødderne med, falske tænder at synge en sang med, HVAD SOM HELST der vil kunne få smilet frem hos jer når I leger den leg. For smil giver energi. Energi skal der til for at skabe flere forandringer. For at få de oplevelser i dit liv du vil elske at få. Om det er skønne familiære stunder fyldt med nærvær og samhørighed, passioneret sensualitet, sanselighed, sex. Pragtfulde alenestunder, rejser, stearinlys i skovens dybe stille ro, med den skønneste mand til at hviske magiske ord i dit øre har INGEN betydning. Pointen er: DET ER DIT LIV og det skal leves så netop DU og ingen andre synes det er en overordentlig FESTLIG og FORNØJELIG begivenhed. Og når du træner din kreativitet, opfindsomhed træner du også din evne til at lege. Og enhver leg kræver veludviklet evne til at sige JA. 49-51 % PROCENT Når dine ja'er er din vane. Når de fylder mere end dine nej'er så er du inde i en positiv spiral, der vil blive til en hvirvelvind af saft, kraft og glæde hvis du fortsætter med at prioritere den måde at leve på. For det er en livsstil der kan bringe dig lige hvad du ønsker ind i dit liv. JA der skal også siges NEJ. Men det er til nogle helt andre ting og en helt anden historie. 3 OPGAVER til Hanne Vi gav hende alt i alt 3 opgaver 1. I denne uge siger du JA til alt der ikke er livsfarligt eller kriminelt :-) 2. Forbered dig 3. Køb notesbog og skriv ned når du kommer i tanke om sjove ting og sager. Vi opfordre nu dig til at gøre det samme! Oplever du steder hvor du synes du er kørt fast, så er det på tide at begynde at handle anderledes. Gør alle 3 opgaver i den næste uge, hvis du synes det er for meget, så start bare med en af dem. Se på dit liv som et eventyr, en leg, og se hvad der sker, når du begynder at agere anderledes. Hvad sker der med dig selv, og hvad sker der i din nære familie og omgangskreds?
0 Comments
Leave a Reply. |
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og får gratis 7 audioer i serien Kend dig selvLad dig inspirere til mere energi og større livsglæde med mine tips, ideer, audioer og videoer direkte i din mailboks.
FACEBOOK
Følg med på Facebook tryk her JOYFUL LIVING
Emilie Storm P blogger om hvordan du skaber kærlighedsfuld ledelse og får mere energi, større selvkærlighed og livsglæde med feminin kraft/essens, nydelse, sanselighed, kost, sensualitet, krop, kreativitet, tanker og spiritualitet. Arkiver
August 2018
Kategorier
All
|