![]() Har du tænkt over hvad der driver dig i dit kærlighedsforhold? Jeg har en kvinde i mit individuelle kropslige mentor- og coaching forløb, som oplever mange udfordringer i sit parforhold. Hun er fuldstændig udmattet af det, selvom hun faktisk er rigtig glad for manden og gerne vil have det til at fungere. De er forholdsvis ny forelsket, og alligevel giver forholdet hende ikke mange glæder eller et energioverskud. Det dræner hende nærmere og hun bruger uendelig meget tid på at være frustreret over det. Beregnende og udspekuleret Jeg kan høre, når hun fortæller om sin korrespondance med sin kæreste, at hun er meget beregnende og udspekuleret i det hun siger og skriver til ham i deres sms korrespondance.
Hun gør og siger det hun gør, i håbet om at få en bestemt reaktion eller udmelding fra ham. Det skurer i mine ører og strammer sig sammen i min krop, når hun fortæller om det. Fordi det for mig er åbenlyst, at hun ønsker han skal udfylde nogle af hendes behov for tryghed, opmærksomhed og sikkerhed. Men det kan han ikke, og det kommer han aldrig til. Ikke fordi han ikke er en god og kærlig mand. Men det er faktisk helt håbløst for ham, for lige meget hvad han siger eller gør vender hun det rundt og tvivler på hans oprigtige intentioner. Hun stoler ikke på sig selv Det gør hun, fordi hun i bund og grund ikke stoler på sig selv, ikke kender sig selv og ikke ved hvordan hun skal føle sig godt tilpas med sig selv, og derfor heller ikke sammen med ham. Derfor arbejder vi i det individuelle kropslige mentor- og coaching forløb med hvordan hun skaber balance og harmoni i sit indre, så hun kan mærke sig selv og finde roen, trygheden og klarheden i sig selv og ikke skal søge den udefra. Altså så hun ikke hele tiden skal søge bekræftelse udefra for at have det godt. Hvilket vibrationsniveau er forholdet på? Vi talte om hvilket vibrationsniveau hendes forhold er på. Jeg fortalte hende, at som jeg oplever det, er det ikke kærlighedsfuldt og ærligt på nogen måde. Det er på et forkert vibrationsniveau. Et niveau styret af frygt. Frygt for at blive forladt, valgt fra eller ikke at slå til. Hun giver ikke, fordi hun har lyst til at give, men fordi hun forventer noget tilbage, en bestemt respons, en bekræftelse på at hun er god nok og tilstrækkelige for ham. Frygt begrænser personlig udvikling og hæmmer hende i hverdagen. Det kræver energi at hæve sig over frygt, og det kan være rigtig svært at gøre det alene. Derfor hjælper jeg hende ved vores sessioner, men også over telefonen, når hun indimellem bliver for sovset ind i hendes egne følelser og ikke kan finde hoved eller hale i hvad der sker. Så hjælper jeg hende med at høre klart hvad han siger og fortæller hende, hvad jeg oplever, så hun får mulighed for at se på det objektivt og høre det uden frygt. På den som hun har været på før i forholdet, vil det aldrig blive et sundt, nærende og oprigtigt forhold. Men et forhold som hun håber kan gøre at hun får det godt, derved er det og hendes daglige humør meget skrøbeligt og svingende, fordi hun hele tiden søger godkendelse, bekræfte og bevis på at hun er god nok, ude fra. Og når det ikke sker kan hun slet ikke styre sit følelsesliv, hvilket påvirker hele hendes dag. Efter denne session hvor vi talte om ovenstående, blev hun mere bevidst om hvordan hun kommunikerer med ham og hvorfor hun siger og skriver til ham, som hun gør til ham. Dette er første skridt på vejen til et sundere forhold - bevidsthed. Hun turde nu at åbne mere op for at fortælle ham, hvordan hun følte for ham, i stedet for hele tiden at presse ud af ham, hvordan han følte for hende. Hun blev gladere og mere afslappet i forhold til ham. Ved at hun og jeg arbejder videre sammen på at skabe balance i hende selv og hun finder en indre tro på, at hun er værdifuld og ikke behøver bekræftelse udefra, er der håb for at forholdet får en ærlig chance for at blive et kærlighedsforhold, hvor de er sammen fordi de gerne vil give og modtage kærlighed fra hinanden ubetinget. Målet er en tro på at: alt er godt samt en indre balance i hende Og hvis ikke forholdet udvikler sig sådan, er målet at hun så vil have en tro og forståelse for at det så ikke er det rigtige. At hun vil hvile i at alt er godt og at hun godt kan klare at være alene og stadig have det godt. Eller at hun kan indgå i et nyt forhold af glæde og lyst, fordi hun vælger det - og ikke fordi hun HAR BRUG FOR DET! Læs mere om mit individuelle kropslige mentor- og coaching forløb her, måske er det noget for dig! Du kan også tage det online, læs mere her
0 Comments
Leave a Reply. |
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og får gratis 7 audioer i serien Kend dig selvLad dig inspirere til mere energi og større livsglæde med mine tips, ideer, audioer og videoer direkte i din mailboks.
FACEBOOK
Følg med på Facebook tryk her JOYFUL LIVING
Emilie Storm P blogger om hvordan du skaber kærlighedsfuld ledelse og får mere energi, større selvkærlighed og livsglæde med feminin kraft/essens, nydelse, sanselighed, kost, sensualitet, krop, kreativitet, tanker og spiritualitet. Arkiver
August 2018
Kategorier
All
|