Pigerne på krisestien

PIGER PÅ KRISESTIGEN

Så I den udsendelse i går ?

En udsendelse om fire kvinders syn på sig selv, deres krop, deres alder........

Jeg ser meget sjældent fjernsyn, men lige i går var jeg på.

Interesseret på celleplan.

Fordi jeg elsker kvinder. Jeg elsker deres skønhed, deres væsen, deres forskellighed, deres mystik, deres sensualitet, deres seksualitet. Deres lyst til at gå dybere, finde sammenhænge, skabe oplevelser og være forbundethed i deres hjerter.

For der skal vi hen. Vi skal finde sammen. Støtte inspirere og motivere hinanden. Det er det vi kan. Kvinde kvinde bedst. Masser af nydelse, oplevelse og selvindsigt.

Så hvad er det jeg drømmer om?

---

Jeg ønsker at kvinder går fra at være piger, alt for optagede af at lade sig vurdere og dømme af andre, til at elske sig selv.

At det at blive kvinde handler om at finde og være i sin egen skønhed, nyde sig selv, ære sig selv igennem de tanker, følelser og handlinger vi har omkring det at være hver og en af os.

Ja det jeg drømmer om er at aldersprocessen er en skønhedsproces. At vi forlader tanker der på nogen måde sætter os i bås som forkerte, for tykke, for tynde, for slaskede, usexede, for gamle, for alt muligt. At vi ganske enkelt giver slip på den slags triste tanker, som forhindrer os i at stråle i vores eget lys. Være så skide lækre at verden mister åndedrættet.

At vi giver slip på alle tanker og handlinger som tager deres udspring i, at vi er forkerte og skal være noget andet, se anderledes ud, for at blive elsket.

At vi som firsårige er så klar på hvem vi er og hvor smukke vi er. Hvor smukke vores liv har været. At aldersprocessen handler om autenticitet, nærvær og selvaccept. Den slags tager tid. Og det er i virkeligheden det vi skal bruge tiden på.

Fordi aldersprocessen er en naturlig proces. Den kommer. Sådan er det. Lad os arbejde med den i stedet for imod den. Lad os STOPPE LIGE MED DET SAMME med at være små piger der er påvirkelige og gerne vil tilpasse os noget udefrakommende for at få kærlighed og accept. SLUT siger jeg bare.

SLUUUUUUT.

I stedet for drømmer jeg om at vi tager det til os som et livsprojekt, at øge vores selvaccept og glæden ved vores udseende. Det vi er. Det vi har potentiale til at blive.

At vi ELSKER OS SELV HVER OG EN.

Det vil have betydning for hvordan vi klæder os, hvad vi spiser, hvad vi vælger til og fra i vores liv. Hvordan vi prioriterer, hvad vi tænker og hvad vi siger.

Og ikke mindst vil det have uvurderlig betydning for verdensfreden. Ja det lyder måske vildt. Men jeg er sikker på at det er sådan det er. Vi vil påvirke vores sønner og døtre på en fantastisk måde, når vi hviler i vores kærlighed til os selv og vores forskellige udtryk. Vi vil købe ind på en anden måde, være forbrugere på en anden måde. Vi vil gøre så meget på en anden måde.

Vi vil forlade vores egne indre krigstilstande hvor daglige slag bliver slået. Kontinuerligt og sikkert.

Uhhhh jeg var på vægten, Jeg har taget på. 500 g - 2 kg......hvad som helst. Nu er jeg forkert. Nu er jeg helt helt forkert derfor må jeg slå mig selv i hovedet med den store spade. I dag. Nu med det samme. Nu. Jeg stopper helt op med at elske mig selv indtil jeg har tabt de gram eller kilo igen. Så skal jeg nok. Så kan det komme på tale.

Ajjjj min hage.....den er blevet noget slasket....min bryster de hænger sku da også for meget...den røv der den er helt forkert......

NEJJJJJJJJJJJ vi skal have kærlighed i ethvert nu.

Min drøm er at vi vælger vores helt egen særlige skønhedsvej. Lever efter helt nye skønhedskriterier.

Hvor meget glæde er der i mit hjerte?
Hvor meget glimt i mine øjne?
Hvor udtryksfuld er jeg i mine bevægelser?
Hvor meget kærlighed er der i måden jeg klæder dig på?
Hvor meget kærlighed er der i måden jeg spiser på?
Hvor sensuel og seksuel føler jeg mig?
Stråler min hud?
Har min ansigtshud givet slip på unødige bekymringer?
Kan jeg gå ind i et rum, 100% tilstede i min krop og nyde hvem jeg er og hvordan jeg ser ud?
Nyder jeg oplevelsen af mine hofter, mit bækken, min måde at gå på, at stå på?
Er min krop sitrende af liv og nydelse?
Kan jeg se min elskede i øjnene og hvile i min egen skønhed?
Kan jeg give ham/hende den oplevelse der er i at være sammen med en der elsker sig selv?

Ahhhhhhhhhhhhhhhhhhh

JA JA JA for fanden da. Sådan vil jeg ha' det.

Jeg drømmer om:
At vi stopper med: at klæde, spise og vælge til og fra, for at passe ind i en pigeskabelon hvor vi går det for at glæde andre, for at passe ind, til at gøre det, Hvor andre for lov til at dømme og vurdere vores udseende og hvor vi bliver kede af det, triste og tunge af at blive vurderet og fundet forkerte.

NEJ NEJ NEJ siger jeg bare. Det verdensbillede vil jeg ikke være med til at skabe.

Udsendelsen i går

Der blev sagt at kun 6% af danske kvinder var tilfredse med deres udseende. Lad os alle være en del af de 6 %. NU.

Jeg drømmer om at vie mit liv til at ændre de her tilstande hos kvinder. Gøre noget for verdensfreden. Og for fanden jeg ved jeg kan. Det smiler jeg over. Hvor er det egentlig formidabelt skønt.

TAK.

Og endnu en stor TAK.

Jeg så den udsendelse siddende i samme rum som min mor.

MIN MOR. MIN mor.

Og jeg siger TAK. Et inderlig dybtfølt TAK.

Jeg kysser gerne hendes fødder, hendes hænder og hendes pande. STryger hende kærligt over håret. Krammer hende ind til mig.

Hun har lært mig at min krop er fantastisk. Med særdeles korte ben, korte arme, lille tæt hals, fødder uden svang, korte fingre, Ben som mest af alt ligner kyllingelår, er jeg HELT SOM JEG SKAL VÆRE. Hun har lært mig at svinget i mine hofter er lækkert, selvom røven til tider har været bredere end normerne forskriver som fantastisk. Hun har lært mig at mit undertøj, som skulle kærtegne min fantastiske krop, var så meget bedre og vigtigere end hvad jeg havde på udenpå. At jeg skulle købe det bedste her.

Jeg elsker den kvinde.

Det har hun lært mig de ting ved sit eget eksempel. Som lille pige/ stor pige/ teenager har jeg ALDRIG hørt hende tale nedsættende om sin egen krop. Jeg har set hende hvile i sin kvindelighed. Sætte sine helt egne normer. Klæde sig på med glæde og fornøjelse. Bevæge sig med stor kropslighed og bevidsthed om sin egen lækkerhed.

Det har været den vigtigste gave for min kvindelighed for min følelse af selvaccept.

Jeg er hende inderligt og dybt taknemmelig.

Og jeg vil være medskabende til at vi ændrer vores tænkning, så den tidligere omtalte aldersproces bliver en skønhedsproces. At vi anerkender den mulighed og gør det til en kendsgerning vi lever efter. NU sku. I dag

Kom så alle kvinder

We can do this