Derfor er nydelse vigtigt for dig Kroppen påvirkes positivt når du skruer op for nydelsen i dit liv:
Når du slapper af og stimuleres beroligende f.eks. via din lugte- eller berøringssans frigives hormonet oxytocin. Dette hormon har mange positive virkninger i kroppen bl.a. reducerer det stress, virker angstdæmpende og fremmer nysgerrigheden. Oxytocin produceres mange steder i kroppen bl.a. i æggestokkene, testiklerne, blogkarrernes vægge og i hjertet. Oxytocin indvirker direkte på hjernen. Når du er nydelsesfuld sker følgende i din krop: · Blodtrykket sænkes · Øget blodgennemstrømning i hud og slimhinder · Lave niveau af stresshormoner · Mere effektiv fordøjelse, bedre optagelse af næringsstoffer · Stimulering af kroppens lægende processer Dette sker fordi du stimulerer det parasympatiske nerversystem i kroppen. Det parasympatiske nervesystem er den ene del af det autonome nervesystem, det system som styrer vores organers funktioner, og som vi ikke styrer med vores vilje og bevidsthed. Den anden del er det sympatisk nervesystem, som sørger for at vi er klar til kamp, action og handling. Dit hjerte og kohærens Når du er nydelsesfuld sanser og føler dit hjerte. Og når det udtrykker sig, påvirker det hele organismens fysiologi, først og fremmest hjernens. Ved at lære at kontrollere vores hjerte gennem nydelse og kohærens, lærer vi at tæmme vores emotionelle hjerne og vice versa. Dette skyldes at den stærkeste forbindelse mellem hjertet og den emotionelle hjerne er den der er oprettet af "det autonome perifere nervesystem". Når hjertet kommer i uorden, trækker det den emotionelle hjerne med. Den direkte afspejling af denne vekselvirkning mellem den emotionelle hjerne og hjertet, er hjerteslagenes normale variabilitet (tidsforskellen mellem hvert hjerteslag). Eftersom det autonome nervesystems to dele altid er i indbyrdes balance, er de konstant i færd med at accelerere og bremse hjerterytmen. Derfor har pausen mellem to på hinanden følgende hjerteslag aldrig samme længde. Denne variabilitet er i sig selv meget sund, da den viser at bremsen og speederen fungerer godt. Hvis hjertet derimod banker med en regelmæssighed som en metronom, uden mindste variabilitet, er det et meget alvorligt sygdomstegn. Det er fastslået at hjertet først begynder at slå med så stor regelmæssighed nogle få måneder inden døden indtræffer. Faktisk er den emotionelle hjerne ikke kun underkastet hjertets variationer og søvnens og drømmenes indflydelse. Den er integreret i omgivelser hvis rytme den deler: solens rytme med vekslen mellem dag og nat, den menstruelle cyklus hvis periodiske vekslen styres af månefaserne, samt årstidernes skiften. Forskellige undersøgelser har fastslået at positive følelser som glæde, taknemmelighed og især kærlighed er mest fremmende for kohærens. I modsætning til at negative følelser som vrede, angst, sorg og selv banale bekymringer får hjertevariabiliteten til at falde og skaber kaos i vores fysiologiske funktion. Kohærens er når variabiliteten i hjerteslagene er stærk og sund, så viser accelerations- og opbremsningsfaserne en hurtig og regelmæssig vekslen. Det modsatte af kohærens er kaotiske variationer dvs. bratte accelerationer og opbremsninger følger hinanden uden hoved eller hale på en spredt og uregelmæssig måde. Mellem fødselstidspunktet hvor variabiliteten er stærkest, og op mod dødstidspunktet hvor den er svagest, mister vi ca. 3% i variabilitet om året. Dette viser at vores fysiologiske reaktion løbende taber i fleksibilitet, det er et alderstegn. Når variabiliteten er forsvundet, når hjertet næsten ikke mere reagerer på vores følelser, og især når det ikke mere kan "bremse", er døden nærtforestående. Disse kaotiske perioder i vores daglige fysiologiske reaktion er for os alle reelt et tab af livsenergi. Det er lige netop ophobningen af kaotiske episoder - som næppe mærkes - disse daglige angreb på den følelsesmæssige balance der i det lang løb dræner os for energi. I laboratorieforsøg giver kohærens hjernen mulighed for at fungere hurtigere og mere præcist. Kohærens er ikke en afslappet tilstand i traditionel forstand. Den kræver ikke at man afsondre sig fra verden og fodrer på ingen måde at omgivelserne skal være uforanderlige, endsige rolige. Kronisk stress fremkalder angst og depression og har ligeledes velkendte negative indvirkninger på kroppen: søvnløshed, rynker, højt BT, heftig hjertebanken, rygsmerter, hudproblemer, fordøjelsesbesvær, tilbagevendende infektioner, sterilitet, impotens. Det påvirker endvidere de sociale relationer og arbejdspræstationen: irritabilitet, manglende lytteevne, nedsat koncentration, indadvendthed og tab af gruppefølelse. I stedet for ustandselig at forsøge at opnå ideelle ydre omstændigheder skal man begynde med at kontrollere det inde: vores fysiologiske funktion. Ved at maksimere kohærens føler vi os automatisk straks bedre tilpas, og vi forbedrer vores forhold til andre, vores koncentration, vore præstationer og vore resultater. Fra det øjeblik vi har tæmmet vores indre, har det der foregår i den ydre verden, mindre magt over os. En enkel og effektiv metode til at forøge hjerteslagenes variabilitet og få dem til at blive kohærente, udviklet og afprøvet af Heartmat Institute i Californien. Find den her Kohærens mellem hjertet og den emotionelle hjerne stabiliserer det autonome nervesystem - balancen mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Når først du har opnået denne ligevægt, er du optimalt rustede til at møde alle eventualiteter. På én gang får du adgang til den emotionelle hjernes visdom "dens intuition" og til den kognitive hjernes evne til refleksion, abstrakt tænkning og planlægning. Hjertet bliver ligesom en forbindelseslinie til vores "ubevidste jeg", en slags tolk for den emotionelle hjerne der pludselig er tilgængelig for en næsten direkte kommunikation. Kohærens gavnlige funktion Denne træning hindre stress på tre niveauer: · Det fysiske: Blodtrykket falder · Det følelsesmæssige - større tilfredshed, mindre vrede, bedre håndtering af følelser. Kontrol over angst og depression. · Det sociale plan - bedre samarbejde og harmoni, lytter til hinanden, overskud, bedre præstation i stressede situationer, bedre tilgang til viden i stressede situationer. Det handler ikke blot om en udskydelse af aldringsprocessen, men om en reel foryngelse af fysiologien!. Når stress kan forvolde så megen skade, overrasker det ikke at den indre beherskelse af det kan bevirke så meget godt. At leve med nydelse og kohærens "hvad føler dit hjerte?" Visdommen er inde i hvert enkelt individ, og hvis man bliver klar over det, bliver man i stand til at være åben over for andre. Når først den kærlige og nænsomme energi er blevet befriet gennem kohærens, er det ofte muligt at finde en løsning og ord der forener, i stedet for at adskille. Kohærens skaber en indre ro, men det er ikke en afspændingsmetode. Det er en metode der fører til handling. Kohærens kan udføres i alle tænkelige situationer i hverdagen. Det er muligt at komme i kohærens, såvel når ens hjerte banker med 120 slag, som når det banker med 55. At opnå nydelse er den stærkeste drivkraft i vores liv og den har stor indvirkning på vores helbred. Mangler vi nydelse i vores liv, kan det ifølge Morten Kringelbach have store konsekvenser for vores liv. Vi risikerer nemlig at blive alvorligt syge ved eksempelvis at udvikle angst, depression, spiseforstyrrelser og kræft. Så hvis vi gerne vil passe på os selv og bevare vores gode helbred, så skal vi lære nydelsens natur at kende, mener han. »Hvis vi kan lære at forstå nydelsen bedre, vil vi kunne hjælpe folk med en lang række alvorlige sygdomme som eksempelvis fedme, depression og spiseforstyrrelser. Fedme er, hvor mærkeligt det end lyder, også en eller anden form for mangel på nydelse,« siger han. Nydelse kan være mange ting, det kan være det at få stillet sulten, når man er sulten, at spise et dejligt stykke chokolade, at have passioneret og lidenskabelig sex, at bade ved stranden sammen med sig barn, at høre fuglene synge eller få smertelindring når man har smerter. Fælles for al nydelse er at det stimulerer det parasympatiske nervesystem - det som får os til at fordøje, få ro på og lade kreativiteten spirer. Nydelsen sidder i panden Ud fra eksperimenter har man fundet frem at nydelsen sidder i panden lige oppe over øjenvipperne, i vores orbitofrontale cortex. Man har også fundet ud af at ved at lærer at fortælle os selv den rigtige historie om os selv, historier som virkelig er nydelsesfulde for os, kan vi lærer at aktivere vores hjerne som om den modtog medicin. Dette har man fundet ud af ved at bruge placebo medicin, altså virkningsløs medicin, men hvor patienten troede at han modtog noget der virkede. Vi kan tro så meget på vores historier at de bliver til virkelighed for os. Derfor har din personlige tale stor betydning i dit liv. Hvad går du og fortæller dig selv hver dag? Kropslig nydelse handler i høj grad om samspillet mellem kroppen og hjernen. Og dette samspil påvirker også vores immunforsvar. At leve et nydelsesfuldt liv vil derfor være med til at holde dig sund og rask og i kontakt med din indre stemme/din mavefornemmelse. Hvor meget nydelse du tillader dig selv dagligt afgør hvor tilfredsstillet du føler dig gennem dit liv. Kilder: - Interview med Morten Kringelbach til videnskab.dk. - Bogen "Afspænding Ro og Berøring - om oxytocins helbredende virkning i kroppen" af Kerstin Uvnäs Moberg - Bogen "The Pleasure Zone" af Stella Resnick ph.d - Bogen "Behandling af stress, angst og deperession uden medicin eller terapi" af David Servan- Schreiber - Afspændingspædagog Emilie Storm P |
Få GRATIS 7 af vores audioer i serien bliv Din Egen Personlige Energizer.NyhedsbrevLad dig inspirere til mere energi og større livsglæde med vores tips, ideer, audioer og videoer direkte i din mailboks.
Du kan altid afmelde dig hurtigt og nemt.
|
You have to serve yourself first. It is only from this spot that you have the clarity, surplus, and joy to take care of others.
Mama Gena
|
|
 |